Ejerforeningen Ellebjergs festlokale forefindes Ellebjergvej 19, kld. og består af et stort og pænt festlokale, en en "slyngelstue", lager med plads til festlokalets borde og stole, stort køkken og toilet med håndvask.
Festlokalet blev fuldstændig nyistandsat i slutningen af 2011. Der er lagt nye lyse klinkegulve, alle malbare flader er malet hvide og fremstår derfor lyse og pæne, alle vinduer er udskiftet til nye termoruder, der er etableret nyt toilet med håndvask og så er der installeret fuldstændig nyt og funktionsdygtigt køkken. Herudover er der investeret lidt i indretningen, hvor der nu er indkøbt sofaer og bord til "slyngelstuen" bagest i lokalet, hvor der også er etableret lager til borde og stole. Der er borde, stole og service til min. 40 personer.
Til køkkenet hører rigeligt med skabsplads, 2 ovne, kogeplade med plads til fem gryder, mikroovn, 2 køleskabe, 1 fryser, opvaskemaskine og alt i køkkengrej.
Der må ikke spilles høj musik af hensyn til resten af ejedommens beboere og der skal være stille fra kl. 21.00, altså ingen høj musik eller anden støjende adfærd efter dette tidspunkt. Der må ikke ryges i lokalet, ligesom der er rygeforbud i resten af Ejerforeningen Ellebjergs kældre og opgange, men der forefindes et askebære på en pæl som kan bæres ud i gården (denne skal selvfølgelig tages ind igen).
Leje af festlokalet udgør kr. 300 som bliver trukket over fællesudgifterne og der betales kr. 500 i depositum som skal afleveres til varmemestrene ved udlevering af nøgle. Lokalet lejes fra mandag til mandag. På udleveringsdagen vil man sammen med nøglen få udleveret en tjek liste over service m.m. Lejer skal tælle inventaret og vende tilbage til varmemestrene samme dag, hvis der mangler noget, gør man ikke dette bliver man selv trukket over fællesudgifter for manglende inventar.
Hvis man ødelægger inventar, service eller andet vil beløbet blive trukket sammen med ens fællesudgifter.
Lokalet skal rengøres fuldstændig efter brug, gulve skal være støvsuget og vasket, borde og stole skal vaskes af og sættes på plads i det bagerste rum, er vægge eller lofter svinet til skal disse rengøres, opvaskemaskinen skal være tømt, service og køkkengrej skal være rengjort og sat på deres rette plads, alle skraldespande m.v. skal tømmes. Lokalet bør i øvrigt afleveres som man gerne selv vil modtage det.
Man skal selv medbringe gulv- og køkkenklude, håndklæder og wc-papir. Giv varmemestrene besked hvis der mangler sæbe til opvaskemaskinen, affaldssække eller støvsugerposer.
Nedenfor kan du se hvornår festlokalet er ledigt.