|
Har du lige har købt en lejlighed i Ejerforeningen Ellebjerg, står du sikkert med en masse spørgsmål. Vi håber, du finder de fleste svar på denne side, men ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte bestyrelsen eller varmemestrene inden for deres respektive kontortider.
Istandsættelse
Før du går igang med at istandsætte din lejlighed er det en god idé at tale med varmemestrene. Vores varmemestre har et stort kendskab til ejendommen og kan fortælle dig om der er planlagt nogen større projekter i din opgang indenfor den nærmeste fremtid, f.eks. udskiftning af faldstammer eller vandrør. Desuden har ejerforeningen et større udvalg af værktøj, som de gerne låner ud af.
Vinduer, terassedøre og trapper
For at sikre at ejendommen har et pænt og ensartet ydre er det vedtaget at alle vinduer og døre skal være ens og have samme brune farve. Malingen kan du hente gratis hos varmemestrene, mens arbejdet sker for egen regning. Alle trapper skal ligeledes have samme teak-farve, olien kan du hente gratis hos varmemestrene, mens arbejdet sker for egen regning.
Navneskilte
Som du sikkert har bemærket har alle lejligheder de samme navneskilte på døre, postkasser og dørtelefoner. Som ny beboer skal du udfylde denne formular, som vil blive sendt til vores skilteleverandør og efterfølgende opsat af vores varmemestre. De tre navneskilte koster tilsammen 250 kr. og bliver trukket over fællesudgifterne.
Husorden
Vi anbefaler at du som ny ejer læser ejendommens husorden igennem. Du skal bl.a. være opmærksom på, at det ikke er tilladt at sætte parabolantenner op på altaner eller andre steder på bygningen. Husk også at det kræver en tilladelse fra bestyrelsen, hvis du har hund, kat eller et andet kæledyr med dig til ejendommen.
Udlejning
Har du har planer om at leje din lejlighed ud, skal du være opmærksom på, at ejendommen har nogle særlige bestemmelser for udleje, herunder at lejligheden ikke må udlejes for en periode længere end to år. Er der tale om forældrekøb, kan der gives dispensation for denne bestemmelse, hvis du henvender dig til bestyrelsen eller administrator. Du kan læse de særlige bestemmelser for udlejning ved at klikke her.
|