Siden er informationsside for Ejerforeningens beboere, men rummer også informationer for kommende beboere og andre med interesse i Ejerforeningen Ellebjerg.
Ejerforeningen Ellebjerg ligger i Kongens Enghave også kaldet Musikbyen, der er en del af København SV. Ejendommen blev bygget i 1939 og var på dette tidspunkt udelukkende en udlejningsejendom. I 1967 overgik ejendommens status dog til ejerlejlighedsejendom som den første af slagsen i Danmark.
Ejendommen består nu af 261 lejligheder fordelt på Ellebjergvej 1-23, Händelsvej 2-34, Haydnsvej 9-25, Stubmøllevej 22 og Sjælør Boulevard 45. Hvis du vil se hvilke lejligheder der er til salg i ejendommen netop nu, så gå ind på www.boligsiden.dk og søg på "Ejerlejlighed" i "København SV" med byggeår "1939". Ejerforeningen har et af Københavns dejligste grønne gårdanlæg med skønne græsplæner, legeplads, petanque bane og grillsteder. Der er også et mindre garageanlæg placeret midt i gården.
Området omkring Ejerforeningen Ellebjerg
Ejendommen ligger tæt ved Valbyparken og Valby Hallen, der bl.a. byder på smuk natur og masser af idrætsfaciliteter. Der er også gode indkøbsmuligheder i nærheden, da man indenfor kort afstand kan finde både Fakta, SuperBrugsen og Irma. Samtidigt er der gode transport muligheder i form af S-tog og busser.